Late Night skabte liv og synlighed i Hillerød

Der var god aktivitet i Hillerød midtby til Late Night, hvor caféerne var fyldt fra formiddagen, og stemningen holdt hele dagen og aftenen. Late Night er arrangeret af Hillerød Byforum.

Dagen var præget af et levende byliv med musik og mange besøgende, der oplevede et aktivt handelsliv. Mange butikker rykkede ud i gaderne og tilbød bl.a. aktiviteter og smagsprøver.

På Torvet samlede koncerten med MegaJam mange mennesker og bidrog til den gode stemning i bymidten.

For virksomhederne i byen betyder arrangementer som Late Night øget synlighed, flere besøgende og en mulighed for at møde både nye og eksisterende kunder i en anden ramme end hverdagen.

Vi oplever, at den her type arrangementer giver virksomhederne en anden kontakt til kunderne – mere uformel og nærværende end i den daglige drift,” siger Dorte Jones, eventkoordinator i C4.

Når byen løfter i fællesskab, skaber det ikke bare liv i gaderne – det styrker også det lokale handelsliv og relationerne mellem virksomheder og kunder.

C4 bidrager til at samle aktører på tværs og understøtte aktiviteter, der gør Hillerød til en attraktiv by at drive virksomhed i – i tæt samarbejde med blandt andre Hillerød Byforum.

Billeder fra dagen:

 

Del denne nyhed via 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
Print