Kontorlokaler i C4 Videncenter

Mere end et kontor – et sted hvor virksomheder udvikler sig sammen

I C4 Videncenter får du ikke bare en arbejdsplads, men adgang til et miljø med sparring, netværk og fælles udvikling i hverdagen.

Derfor vælger virksomheder C4

  • Et fagligt fællesskab, hvor sparring opstår i hverdagen
  • Mulighed for nye samarbejder på tværs af virksomheder
  • Fleksible kontorløsninger, der kan tilpasses jeres behov
  • Adgang til mødelokaler og fælles faciliteter
  • Praktiske rammer, der gør det nemt at fokusere på forretningen

En hverdag med mere end bare arbejde

I C4 Videncenter opstår relationer naturligt – over kaffen, i fællesområderne og gennem samarbejde på tværs.

Her bliver du en del af et miljø, hvor virksomheder inspirerer og hjælper hinanden, og hvor sparring aldrig er langt væk.

Samtidig får du fleksible kontorløsninger, der passer til din virksomhed – uanset om du er iværksætter eller etableret. De praktiske rammer er på plads, så du kan fokusere på din forretning, mens vi sørger for mødelokaler, fælles faciliteter og hverdagen omkring dig.

Fokus på det, der skaber værdi

Når du har base i C4 Videncenter, kan du fokusere på din forretning – mens vi tager os af det praktiske i hverdagen.

“Det giver ro, at vi kan koncentrere os om vores arbejde, mens andre tager sig af kaffe, rengøring og de praktiske ting.”

C4 Videncenter lejer lokaler ud til vækstorienterede virksomheder. I vores spændende bygning er der mulighed for at leje sig ind for iværksættere og etablerede, små og mellemstore virksomheder. Det fælles krav er, at virksomhederne skal være motiverede for fortsat at udvikle og udnytte deres potentiale med henblik på vækst.

C4 Videncenter bestræber sig på, at lejerne skal mødes med så stor fleksibilitet som overhovedet muligt. For nogle virksomheder kan et kontorfællesskab være løsningen – for andre er eget kontor den eneste brugbare mulighed. C4 Videncenter hjælper nye lejere med at finde den løsning, der passer til lige præcis deres virksomhed, og hvis personalegruppen vokser, så finder vi en løsning på det.

Virksomheder, der vælger at flytte ind hos C4 Videncenter, opnår en række fordele. Dagligdagen i C4 Videncenter lettes af en lang række praktiske foranstaltninger, f.eks. professionel telefonpasning, IT-support, gratis adgang til konference- og mødelokaler samt mulighed for frokostordning. Vi har f.eks. kok i huset, som laver velsmagende og sund mad til den daglige frokost samt til møder og konferencer.

Hos C4 Videncenter indgår du i et stærkt netværk med andre virksomheder. Vi sørger for, at sammensætningen af lejere giver et godt udgangspunkt for inspiration og networking.

Krav til virksomheder i C4 Videncenter

Vi stiller som udgangspunkt nogle betingelser for, at du kan komme i betragtning som lejer hos os. Din virksomhed skal kunne betegnes som innovativ. Det betyder ikke nødvendigvis, at du har opfundet noget nyt og fantastisk, men måske har du en idé, en anden måde at gøre tingene på, en konstruktion, der er anderledes, og som der sansynligvis vil være et marked for.

Det er vigtigt, at du beskriver din ide for os og ikke mindst for dig selv. Som minimum skal der udarbejdes en forretnings- og aktivitetsplan. Desuden er det et krav, at virksomheden er medlem af C4 Foreningen.

De 3000 kvadratmeter i C4 Videncenter er fordelt på tre etager med kontorlokaler i forskellige størrelser. Der er både mulighed for at blive en del af et kontorfællesskab og at leje et kontor på op til 43 kvm, med plads til medarbejdere.

Vil du vide mere om kontorudlejning, kontakt info@c4.dk eller ring på 45271000.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Kontakt os
Telefon 45 27 10 00
Email info@c4.dk

Åbent mandag-torsdag 08-16
Fredag 08-15