Om C4
C4 samler virksomheder i Hillerød om netværk, viden og udvikling.
Vi skaber rammerne for relationer, samarbejde og aktiviteter, der styrker både den enkelte virksomhed og erhvervslivet i byen.
Det gør vi
C4 arbejder på tværs af erhverv, handel, kultur, turisme og uddannelse for at skabe aktivitet og udvikling i Hillerød.
Vi samler virksomheder, netværk og samarbejdspartnere og bidrager til initiativer, der gør det mere attraktivt at drive virksomhed og være en del af byen.
Det gør vi blandt andet gennem:
- netværk for ledere og beslutningstagere
- arrangementer og aktiviteter i og omkring byen
- kompetenceudvikling via C4 Academy
- samarbejde med lokale aktører og Hillerød Kommune
Det får du som virksomhed
Som en del af C4 får du:
- adgang til relevante relationer
- mulighed for sparring og videndeling
- synlighed i lokale sammenhænge
- mulighed for at engagere dig i aktiviteter og udvikling i byen
Vores rolle
C4 fungerer som bindeled mellem virksomheder, netværk og samarbejdspartnere i og omkring Hillerød.
Vi arbejder tæt sammen med bl.a. Hillerød Kommune, Hillerød Byforum og lokale aktører for at skabe aktiviteter og initiativer, der styrker byen som helhed.
Vil du være en del af C4?
Er du interesseret i netværk, aktiviteter eller samarbejde, kan du læse mere her:
C4 Videncenter
C4 Videncenter er en del af C4 og fungerer som et moderne iværksætter- og kontorfællesskab.
Det er er rammen om aktiviteter, samarbejde og udvikling i C4. Her mødes virksomheder, netværk og samarbejdspartnere i hverdagen – både til arbejde, møder og arrangementer.
Videncenteret rummer moderne mødelokaler samt konference- og kursusfaciliteter, der kan anvendes af både virksomheder i huset og eksterne. Der er mulighed for forplejning, så rammerne er på plads – uanset om det er et mindre møde eller et større arrangement.
Derudover tilbyder C4 Videncenter kontorfællesskab med fleksible kontorløsninger. Her kan vi ofte imødekomme forskellige behov – både for virksomheder, der ønsker en fast base, og for dem, der har brug for en mere fleksibel løsning. Som lejer i huset bliver man samtidig en del af et aktivt miljø med tæt kontakt til andre virksomheder.
Faciliteterne kan også benyttes af eksterne virksomheder, der ønsker at afholde møder, kurser eller konferencer i professionelle rammer i Hillerød.


