C4 Netværket
Et professionelt fællesskab med indsigt, relationer og sparring, der gør en forskel

Hvad er C4 Netværket?

Et professionelt erhvervsfællesskab for ledere og beslutningstagere i Hillerød.
C4 Netværket er et fortroligt og professionelt erhvervsnetværk for ledere, virksomhedsejere og beslutningstagere i Hillerød og omegn. Her mødes mennesker, der ønsker indsigt, sparring og relationer, som styrker både den personlige og den forretningsmæssige udvikling.

Vi mødes hver anden uge i C4 Videncenter, hvor dialog, erfaringsudveksling og faglig inspiration skaber et stærkt fundament for udvikling.

Derudover besøger vi lokale virksomheder og afholder sociale møder som for eksempel julehygge og vores årlige sommertur, hvilket styrker relationerne og fællesskabet i netværket.

Hvad du får som medlem?

Et netværk, der inspirerer, udfordrer og åbner nye muligheder.

Som medlem af C4 Netværket får du adgang til:

  • Sparring og erfaringsudveksling med andre beslutningstagere
  • Faglig inspiration, fx oplæg, tendenser og “faglige vejrudsigter”
  • Perspektiver på ledelse, strategi og forretning
  • Et fortroligt rum, hvor idéer og udfordringer kan deles åbent
  • Stærke relationer og mulighed for samarbejde
  • Indsigt i Hillerøds erhvervsudvikling gennem lokale cases og møder

Netværket handler ikke om salg, men om udvikling — både for mennesker og virksomheder.

Vil du høre mere om C4 Netværket? Send os en besked

Når mennesker mødes, sker der noget

I C4 Netværket handler det ikke om smalltalk, men om de samtaler, der skaber nye perspektiver og handling. Netværket er et fællesskab, der lever videre mellem møderne – i sparring, relationer og konkrete muligheder.

– John Langford

Facilitator

Netværket faciliteres af John Langford, ledelsesrådgiver, coach og erfaren proces- og netværksfacilitator. Med sin store indsigt i ledelse, organisationsudvikling og menneskelig adfærd skaber John et trygt rum, hvor både faglige og personlige perspektiver kan udfoldes.

Han er kendt for sin evne til at stille de rigtige spørgsmål, udfordre vanetænkning og guide gruppen gennem skarpe og meningsfulde drøftelser. Johns facilitering sikrer struktur, retning og refleksion, så hver deltager får maksimal værdi af møderne — uanset branche og baggrund.

Det siger medlemmerne

Er C4 Netværket noget for dig?

Du passer ind i netværket, hvis du:
  • er leder, virksomhedsejer eller beslutningstager
  • ønsker faglig udvikling og inspiration
  • gerne bidrager med dine erfaringer
  • har lyst til at indgå i et tillidsfuldt fællesskab
  • ønsker at styrke dine relationer i Hillerød

Det første møde er altid gratis og uforpligtende.

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte os på telefon 45 27 10 00 eller på mail info@c4.dk – eller udfylde formularen her på siden.

Ønsker du at deltage som gæst*? Skriv til os her

* begrænsede pladser

Priser og medlemskab

  • Gæst: Gratis første møde (begrænsede pladser)
  • Ad-hoc deltagelse: Efter første møde kan deltage i et enkelt møde for 500 kr. ekskl. moms, hvis du ønsker at prøve netværket af uden at tilmelde dig en hel periode
  • Fuldt medlemskab: C4 Netværket kører 3 perioder om året, og hver periode består af 7 møder. 2.700 kr. ekskl. moms pr. periode (7 møder)
  • For medlemmer af C4 Foreningen og Hillerød ByForum: 2.000 kr. ekskl. moms pr. periode

Prisen inkluderer morgenmad, kaffe/te, professionel facilitering, administration og lokaleleje. Det er muligt at blive medlem midt i en periode til reduceret pris.

Galleri