Konferencer

Arkitekturen, designet og atmosfæren i C4 Videncenter skaber den perfekte ramme for professionelle arrangementer. Huset er med sin raffinerede stil unikt. Rene lige linjer er venligt afstemt med moderne kunst og et markant lysindfald.

Det gode møde
Oplevelsen er i centrum. Det gælder både i de åbne fælleslokaler, der inspirerer til store tanker og kreativ udfoldelse, og i de mindre zoner, der inviterer til dialog, nærvær og iderigdom.

Vi sørger for alle faciliteter
Ved alle faglige arrangementer aftaler vi lokale, bordopstilling, udstyr, servicering og pris. Du får en fast kontaktperson gennem hele dit arrangement, fordi vi tror på, at en tæt dialog og et effektivt samarbejde er den bedste vej til et vellykket arrangement. Vi vil sikre os, at vores service matcher dit behov – og vi glæder os til at give dig en oplevelse, du ikke glemmer.

Om C4 Videncenter
C4 Videncenter fungerer dagligt som rammen om en række spændende og perspektivrige videnvirksomheder. Iværksætteri og temamøder med fokus på innovation er blandt vores daglige aktiviteter. Vores fælles kendetegn er professionalisme, netværk og globalt udsyn.

Mødelokaler
Du kan leje lokaler til både større og mindre arrangementer.

Du har adgang til tekniske hjælpemidler, der sikrer, at selv det mest krævende arrangement bliver en god oplevelse for dig og dine gæster.

  • Trådløst netværk
  • Projektor og AV-udstyr
  • Whiteboard
  • Personlig kontaktperson

 

Lokalernes størrelse og indretning
De 3000 m² i C4 Videncenter er fordelt på tre etager med møde- og konferencefaciliteter i flere størrelser; fra de små mødelokaler til 5-10 personer til vores store sal med plads til 120 personer.

Alle lokaler kan efter formålet indrettes til mødelokale, konferencelokale, interviewlokale eller kursuslokale. Du vælger den bordopstilling, der passer bedst til dit arrangement.

Dit arrangement
Vi skræddersyr dit arrangement ud fra dine ønsker til lokaler, forplejning og tidspunkt.

Kontakt os
Ring på tlf. 45 27 10 00 eller send en mail til vores konferencekoordinator Mie Jørgensen på mj@c4.dk.

C4 Videncenters køkken

Temaet er globalt – der er plads til både nytænkning og til kendte retter.

Vi tilbereder alle menuer med kærlighed og med årstidens råvarer af den bedste kvalitet – vi kræser for detaljen. Vi sætter duft og velsmag i højsædet.

Du vælger selv den fortæring, der bedst matcher dit arrangement og dine ønsker. Vores forplejning er på højt niveau, og mange af vores gæster vender tilbage netop for smagsoplevelsen.

Vores køkkenleverandør er Chef-Mad til døren ApS.