Studieliv i Hillerød

Hillerød er en uddannelsesby med et bredt udbud af uddannelsesmuligheder – og de studerende er en vigtig del af både byens liv og fremtid.

C4 arbejder sammen med Hillerøds uddannelser og andre lokale aktører om at styrke forbindelserne mellem uddannelse, erhvervsliv og byliv.

Ambitionen er, at Hillerød ikke alene skal være et godt sted at uddanne sig, men også en by, hvor studerende får lyst til at engagere sig, bruge byen og få øje på de muligheder, der findes under og efter uddannelsen.

Fra studiested til studieby

Studielivet foregår ikke kun på uddannelsesstedet.

Når nye studerende begynder deres uddannelse i Hillerød, skal de også lære byen omkring dem at kende. Derfor arbejder C4 med initiativer, der bringer de studerende ud i Hillerød og skaber møder med bylivet, lokale aktører og erhvervslivet.

Ambitionen er at bidrage til, at Hillerød ikke alene opleves som et sted at uddanne sig, men som en by, hvor studerende får lyst til at engagere sig, skabe relationer og måske også blive efter endt uddannelse.

Det er med til at gøre Hillerød til en studieby – ikke bare en by med uddannelser.

Studiestartløbet – en fælles start på studielivet

Hvert år samler Studiestartløbet nye studerende fra Hillerøds uddannelsesinstitutioner til en fælles tur gennem byen.

Den 4. september 2026 deltog flere tusinde studerende i årets Studiestartløb, hvor ruten gik fra Torvet gennem blandt andet Slotsgade, Frederiksborg Slot og Slotsparken og tilbage til bymidten.

Studiestartløbet giver de studerende en anderledes introduktion til deres studieby og skaber samtidig liv og fællesskab på tværs af uddannelserne.

Arrangementet afholdes af C4 Erhverv og Hillerød Byforum i samarbejde med Hillerøds uddannelser og Hillerøds Riddere.

Se billeder fra årets Studiestartløb på Hillerød.nu

Glimt fra Studiestartløbet

Flere tusinde studerende var med, da Hillerøds uddannelser tog hul på studieåret med fællesskab, bevægelse og oplevelser på tværs af byen.

Stærke forbindelser mellem uddannelse og erhvervsliv

Hillerøds studerende er også en del af områdets kommende arbejdskraft.

Derfor er forbindelsen mellem uddannelser og erhvervsliv vigtig. Gennem C4’s samarbejde med uddannelserne ønsker vi at skabe flere muligheder for, at studerende og virksomheder kan møde hinanden – og at de studerende får øje på de karriere- og jobmuligheder, der findes i Hillerød og Nordsjælland.

For virksomhederne giver det samtidig adgang til nye kompetencer, perspektiver og potentielle medarbejdere.

Samarbejde på tværs af Hillerød

Et stærkt studieliv bliver skabt i fællesskab. C4 samarbejder med Hillerøds uddannelser, virksomheder og lokale aktører om initiativer, der styrker relationerne på tværs og gør de studerende til en endnu større del af byen.

Har din virksomhed eller organisation en idé til et samarbejde, der kan skabe stærkere forbindelser mellem studerende, uddannelser og erhvervsliv, hører vi gerne fra dig.