Projekter
Her er eksempler på projekter gennemført i regi af Symbiose Hillerød.
Energigenvinding fra organisk madaffald fra Nordsjællands Hospital har kørt siden 2014. Hospitalet generer ca. 225 kg madaffald om dagen, svarende til ca. 50 tons (= 50 m3) om året.
Det organiske affald omdannes i bioreaktor/rådnetank (anaerob fermentering) på rensningsanlægget til biogas. De anaerobe fermentorer (rådnetanke) bruges også til at omdanne spildevandsslam (ca. 220 t m3 pr. år) til biogas.
Før neutraliserede Fujifilm og Novo Nordisk alt processpildevand i store holdetanke. Den nye neutraliseringsløsning udnytter, at byens spildevand som er koldere end virksomhedernes, har neutral pH og udledes i større mængder pr. tidsenhed (400 l/s) end virksomhedernes (10l/s). Når der sker en opblanding af spildevandet fra virksomhederne og byens spildevand betyder det, at både pH og temperatur bliver reguleret på stedet.
7 af forskellige samarbejdsprojekter (studerende) gennemført og flere er på vej:
- Alternativ håndtering spildevandsfraktion med ammonium sulfat, Biogen (Nu Fujifilm).
- Forsøg med Bioaffald, Hillerød Forsyning.
- Kemikalietjek og stoffer i spildevand, Biogen (Nu Fujifilm).
- Kemikalietjek, Allan Svensen og Søn.
- Praktik og afgangsprojekter, Novo og Hillerød Forsyning.
- Prøvetagning af luftemissioner og støj, Hillerød Forsyning.
Fjernkøling til Nyt Hospital Nordsjælland etableres og giver en række miljømæssige og økonomiske fordele:
- Produktion af køling med meget høj virkningsgrad (COP på 11).
- Udnyttelse af overskudsvarmen fra køleprocessen til gavn for miljøet og varmekunderne.
- Lavere anlægsinvestering for NHN.
- Markant lavere omkostninger til køling for NHN.
- NHN kan fokusere på kerneområder.