Prioriterede emner

Styregruppen prioriterer disse temaer i 2022. Fælles for temaerne er den grønne omstilling. Symbiose Hillerød ønsker at have fokus på samtænkning på tværs af virksomheder og interesser. 

Styregruppen vil arbejde med vand som en ressource og et cirkulært produkt, hvor der ses på muligheder for genanvendelse af vand, samt at vand/regnvand anvendes rekreativt, herunder vil Symbiosen fokusere på arbejdet omkring separat kloakering. Pga. tilvækst af nye virksomheder og udvidelse af eksisterende, er der et stadigt stigende vandbehov i Hillerød.

Offentlig transport, ladeinfrastruktur, cyklisme, parkering og evt. fælles høringssvar, når planer, strategier og politikker kommer i høring. Specielt el-bilismens fremmarch fordrer nytænkning mht. etablering af en ladeinfrastruktur, der imødekommer den stigende efterspørgsel og udfordre på en række områder.

Hillerød har i de seneste 2-3 år ligget over det nationale mål på 50% genanvendelse. Det nationale mål vil dog blive hævet i årene fremover, og derfor er det vigtigt, at sorteringen af affald fortsat fremmes – og at vi i endnu højere grad ser affald som en ressource.

Der sættes fokus på de små- og mellemstore virksomheder, hvordan kan der tænkes på tværs, fokus på særligt udvalgte fraktioner, motivere til indgåelse af bilaterale aftaler mellem virksomheder om affaldshåndtering.

Styregruppen vil prioritere, at forsyningssikkerheden er i top, at forsyningerne er drevet af den cirkulære tankegang, og et fortsat ønske om mulighed for skræddersyede eller ”plug and play” løsninger for nye virksomheder.

Fælles rekreative arealer, skovrejsning, natur, klimasikring af bygninger, befæstede arealer, regnvand, erstatningsnatur, mulighed for at kæde byen sammen, klimasikring set på tværs.