Symbiose Hillerød

Symbiose Hillerød udgøres af virksomheder med hjemsted i Hillerød og omegn. Alle virksomheder, organisationer og institutioner – uanset størrelse – kan tilslutte sig Symbiosen, hvis de kan bidrage med ressourcestrømme, innovation eller samarbejdsprojekter.

Vi er et ambitiøst samarbejde, som udover at opnå materialeoptimering, affaldsreducering og infrastruktureffektivisering, også er en stærk platform med fokus på social- og miljømæssige bæredygtighed.

I Symbiose Hillerød ser vi en række fælles udfordringer og muligheder i forhold til f.eks. byggeri/udvidelser, infrastruktur, forsyningssikkerhed, vand- og energiforbrug, klimasikring og ikke mindst adgang til kvalificerede medarbejdere. Derfor har vi sat os sammen for at arbejde med konkrete løsninger og aktiviteter indenfor teknik, sociale forhold samt miljø og natur indenfor rammerne af vores vision og mission.  

Styregruppen (som består af repræsentanter for de virksomheder i Symbiosen, der betaler kontingent) varetager den daglige drift af Symbiosen i samarbejde med formanden.

  • Symbiosen er via samarbejde en førende bidragsyder til bæredygtig vækst og udvikling i Hillerød.
  • Symbiosen er synlig i virksomhedernes, organisationernes og uddannelsesinstitutionernes strategier og arbejde.
  • Symbiosen ses i Hillerød Kommunes strategier, infrastruktur og aktivitet.
  • Symbiosen vil være katalysator for at finde konkrete kreative innovative løsninger på sociale, miljømæssige og tekniske udfordringer.
  • Symbiosen vil være med til at skabe målbare resultater og økonomisk bæredygtige projekter.
  • Symbiosen vil fremme bæredygtig vækst og ressourceudnyttelse.
  • Symbiosen vil tilskynde til at etablere stærke relationer og finde nye måder at samarbejde på i Hillerødområdet.

Verdensmålene

Symbiosen arbejder for at skabe resultater, og tager afsæt i FN’s 17 verdensmål.

Symbiose Hillerød har særligt fokus på mål nr. 17 ”Partnerskaber for forhandling” med delmål 17.17, der beskrives således; ”Der skal tilskyndes og fremmes effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber”.