Trods perioder med regn var der stor opbakning til Copenhagen Sprint, da løbet i weekenden lagde vejen forbi Hillerød.
Langs ruten havde virksomheder, foreninger, frivillige og lokale aktører skabt aktiviteter og heppezoner, som bidrog til stemningen omkring løbet. Mange borgere og besøgende fandt vej til byen for at følge rytterne og opleve den særlige atmosfære, som opstod omkring arrangementet.
Copenhagen Sprint blev samtidig et synligt eksempel på det engagement og samarbejde, der findes i Hillerød. Når virksomheder, foreninger, kulturaktører og kommunen bidrager til fælles oplevelser, skaber det både liv i byen og stærkere relationer på tværs.
Tak til alle, der var med til at skabe en god oplevelse for deltagere, besøgende og ryttere.
Se billeder fra weekenden nedenfor.



