C4 Erhvervsstafet - onsdag 19. august
Tilmeldingen via C4 er lukket
Tak for den store interesse for C4 Erhvervsstafetten. Tilmeldingen til stafetten via C4 er nu lukket.
Ønsker du fortsat at deltage i Slotsstistafetten, kan du tilmelde dig direkte hos Slotsstistafetten frem til 14. august via slotssti.dk.
Bemærk: En tilmelding direkte hos Slotsstistafetten omfatter kun deltagelse i stafetten og ikke C4’s fælles base på Posen eller grillbuffet.
Vi glæder os til at byde jer velkommen
I år deltager der 21 hold fra 15 virksomheder i C4 Erhvervsstafetten.
På startstregen står blandt andet:
Ret&Råd • DataComfort • HTH Hillerød • LIFA • Venstre Hillerød • Kiroprakterhuset Hillerød • ITGuy • Børge Nielsen • SpecHealth • MAD til hver DAG • AFM Rådgivende Ingeniører • EDC Bent Nielsen A/S • Christiansen Law • Camfire Security • C4 Foreningen
Vi glæder os til en eftermiddag og aften med motion, netværk og fællesskab.
Praktisk information til deltagere
Her finder du alle praktiske oplysninger om C4 Erhvervsstafetten.
Den komplette tekniske deltagerinformation fra Slotsstistafetten kan downloades nederst på siden.
Transport
Hvordan kommer jeg til Posen?
C4’s base ligger på Posen i Hillerød.
Der er mulighed for at komme til arrangementet til fods, på cykel, med offentlig transport eller i bil.
Parkering
Der er flere offentlige parkeringspladser i området omkring Posen og Hillerød centrum. Vi anbefaler, at I ankommer i god tid, da der forventes mange deltagere og besøgende.
Se oversigt over parkeringspladser i Hillerød her.
Offentlig transport
Kommer du med offentlig transport, kan du med fordel benytte Rejseplanen til at finde den hurtigste forbindelse. Den nærmeste busholdeplads til Posen er Frederiksborg Slot (Slangerupgade).
Cykel
Der findes cykelparkering tæt ved Posen.
Hvornår skal vi være der?
Check-in åbner kl. 16.00 ved C4’s base på Posen.
Her udleveres startnumre til alle løbehold, og I finder jeres reserverede borde.
Vi anbefaler, at alle hold møder i god tid, så der er tid til check-in og en rolig start på aftenen.
Tidtagning
Bag på startnumrene sidder en chip, som registrerer holdets løbetid.
Det er vigtigt, at startnummeret ikke bøjes eller foldes, da det kan beskadige chippen og påvirke tidtagningen.
C4's base på Posen
C4’s telt på Posen er jeres samlingspunkt før, under og efter løbet.
Her finder du:
- Check-in
- Reserverede borde
- Grillbuffet for tilmeldte C4-deltagere
- Mulighed for at møde de øvrige virksomheder
Tasker og øvrige personlige ejendele kan opbevares i C4’s telt. Teltet vil være bemandet, mens stafetten afvikles.
Hvordan kommer vi fra Posen til startområdet?
Kl. 17.20 går vi samlet fra Posen til startområdet ved Møntportvej.
Kl. 17.40 er der fælles opvarmning med Fysio Danmark Hillerød.
På overstående billede kan du se Posen og stævnepladsen ved Møntportvej.
Løbet
Løbet starter kl. 18.00.
Et løbehold består af fire deltagere, som hver løber én omgang på 2,4 km rundt om Slotssøen.
Skift foregår i skiftezonen ved start- og målområdet.
Hvordan fungerer et gå-hold?
Et gå-hold består af fire deltagere, som starter samtidig og går ruten rundt om Slotssøen i eget tempo.
Gå-holdene starter kl. 18.05, umiddelbart efter løbeholdene.
Af hensyn til løberne bedes deltagerne holde til højre på ruten og undgå at gå flere ved siden af hinanden. Ved målområdet følger gå-holdene den markerede bane til venstre.
Hvor lang tid tager løbet?
Det forventes, at alle hold er i mål inden for cirka 1 time. Herefter mødes deltagerne igen på Posen, hvor grillbuffeten åbner, og præmieoverrækkelsen finder sted.
Væske
Der udleveres ikke væske før, under eller efter løbet.
Vi anbefaler derfor, at I selv medbringer det, I har brug for.
Der kan købes vand, sodavand og øvrige drikkevarer i boderne på både Posen og Stævnepladsen.
Mad og drikke
Grillbuffeten åbner kl. 19.00.
Grillbuffeten er inkluderet for alle deltagere, der er tilmeldt gennem C4.
På Posen findes desuden boder med mad og drikke, og koncerten med Thomas Mejstrup Band er gratis og åben for alle.
Nedenstående kort viser ruten rundt om Slotssøen samt placeringen af Posen og start-/målområdet ved Møntportvej.
Nedenstående billede viser start-, skifte- og målområdet samt løbets afvikling på stævnepladsen.
Omklædning og toiletter
Der er toiletter på området.
Der er ikke omklædnings- eller badefaciliteter i forbindelse med arrangementet. Vi anbefaler derfor, at I møder omklædte.
Dagens program
Resultater
TBA
Billeder
C4’s fotograf tager billeder under arrangementet, som kan blive anvendt af C4 Foreningen og Slotsstistafetten i forbindelse med omtale af arrangementet.
Ønsker du flere detaljer om Slotsstistafetten?
Har du spørgsmål inden arrangementet?
Er du tilmeldt gennem C4, er du meget velkommen til at kontakte:
Maria Bruun-Schrøder
Udviklings- og marketingkoordinator
mbs@c4.dk
Vi glæder os til at se jer
Vi glæder os til at byde alle deltagere velkommen til en eftermiddag med motion, netværk og fællesskab.
Vi ses onsdag den 19. august på Posen.