5. november 2024, kl. 15.00 – 17.30

Visuel formidling – lær at kommunikere

Sted: C4 Videncenter, Krakasvej 17, 3400 Hillerød
Arrangør: IDA og C4 Foreningen
Vil du lære om visuel kommunikation? På dette mini-kursus lærer du om grafisk facilitering og får praktisk erfaring via tegneøvelser.                           

Menneskets hjerne er skabt til at forstå, lære og udvikle nye idéer via strukturer og formationer – dog har vi skabt en verden baseret hovedsagelig på ord og tal – og går derfor glip af en masse effektive genveje til læring, idéudvikling og videndeling.

Med afsæt i denne viden og praktisk erfaring har Lise Grastrup skrevet bogen ”DRAW”, nu også i den danske version “Tegn”, der i ord og billeder hjælper projektledere, facilitatorer, undervisere m.m. med at skabe klar formidling og tydelighed i processer og udviklingsprojekter ved brug af grafisk facilitering/visuel kommunikation.

Trin for trin guider Lise Grastrup dig igennem DRAW-modellens fire steps, som klæder dig på til at formidle og projektstyre klart og dermed komme godt i mål med dine projekter på en effektiv og struktureret måde. Du får også praktisk erfaring via konkrete tegneøvelser på dagen – og en vigtig pointe er, at det handler om kommunikation, ikke kunst: Så du kan trygt efterlade den indre perfektionist derhjemme!

Pris og tilmelding
Arrangementet er gratis for medlemmer af C4 Foreningen, Hillerød ByForum, Hillerød Shopping og IDA, men tilmelding er påkrævet.
Ved udeblivelse faktureres et no show fee på 250,- kr. ex. moms.

Tilmelding er nødvendig og skal ske via mail til Jette Salling, js@c4.dk – senest 29. oktober 2024.

Se invitationen her

Del denne begivenhed via 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
Print