Det er ikke altid let at få mennesker til at ændre vaner – heller ikke læger. Derfor forskes der i stigende grad i om nudging kan påvirke læger og andet sundhedspersonale til at give den mest optimale behandling.
Nudging er små adfærdsinterventioner, som får mennesker til at ændre adfærd – uden at fratage dem det frie valg eller presse dem med sanktioner eller straf.
Men virker det? Og kan vi altid være sikre på at det resultat, vi sigter efter?
Under foredraget giver Maya Fey Hallet, der er Ph.d studerende ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet et overblik over, hvad man ved om, hvor godt nudging virker. For kan det virkelig passe, at lægen altid gør det, der er bedst?
Maya Fey Hallett fortæller om hendes egen forskning, hvor hun har foretaget et lodtrækningsforsøg med danske praktiserende læger, og om hvordan de overraskende resultater måske kan hjælpe os til en dybere forståelse af, hvad nudging kan, og ikke mindst hvad det ikke kan.
Pris
Arrangementet er gratis for alle og er en del af Forskningens Døgn, der arrangeres i samarbejde med Sekretariatet for Forskningens Døgn
Tilmelding
Tilmelding er nødvendig – senest torsdag den 20. april 2023.