22. april 2024 kl. 15.30 – 16.45

“Hvorfor boligmarkedet ikke fungerer tilfredsstillende”

Sted: C4 Videncenter, Krakasvej 17, 3400 Hillerød
Arrangør: C4 Foreningen og Forskningens Døgn
Foredragsholder er forsker Hans Skifter Andersen, Professor Emeritus, tidligere Aalborg Universitet.

Hvorfor fungerer boligmarkeder ikke som andre markeder? Og hvilke indbyggede problemer er det, der nødvendiggør boligpolitiske tiltag?

Ifølge generelle økonomiske markedsteorier burde boligmarkeder af sig selv kunne frembringe en tilfredsstillende boligforsyning. Men der er stadig i alle vestlige lande store problemer med at skaffe boliger til alle til en pris, der er til at betale – især i de store byer.

Mange økonomer, bl.a. Det Økonomiske Råd i en ny rapport, mener, at det skyldes boligpolitikken, især huslejereguleringen, som forhindrer markedet i at fungere efter teorien.

I dette foredrag gennemgås resultater fra den internationale forskning, som viser, at boligmarkedet fungerer meget anderledes end andre markeder, og at der er en række indbyggede problemer i markedet, som hindrer en tilfredsstillende boligforsyning for alle i samfundet.

 

Pris
Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig
Ved udeblivelse faktureres et no show fee på 150,- kr. ex moms.

Tilmelding
Tilmelding til Jette Salling js@c4.dk – senest den 18. april 2024.

Se invitationen her

Del denne begivenhed via 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
Print