Perspektiver, muligheder og handling for virksomheder i en ny tid
Hvordan forbereder vi os på en fremtid, der allerede er ved at tage form?
Hillerød Industri- og Håndværkerforening inviterer sine medlemmer og medlemmer af C4 Erhverv til et gratis fyraftensmøde med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.
Anne Skare Nielsen er en af Danmarks markante fremtidsforskere og en levende og engageret foredragsholder. Denne eftermiddag udfordrer hun vores vante forestillinger og giver nye perspektiver på de forandringer, muligheder og udfordringer, der venter virksomheder, arbejdsmarked og samfund.
Efter foredraget er Hillerød Industri- og Håndværkerforening vært for en let anretning. Her fortsætter aftenen i uformelle rammer med god tid til netværk, nye relationer og samtaler på tværs af Hillerøds erhvervsliv.
Praktisk information
Dato: Onsdag den 11. november 2026 kl. 17.00 – 19.30
Sted: C4 Videncenter, Krakasvej 17, 3400 Hillerød
Pris: Gratis for medlemmer af Hillerød Industri- og Håndværkerforening og C4
Tilmeldingsfrist: Onsdag den 4. november 2026