Hillerød skaber Innovation

U/NORD holder Innovationsdage – der er et stærkt tilbud til 7. – og 8. klasser i Hillerød kommune. Innovationsdagene afholdes over tre dage med et samlet elevantal på ca. 500.

C4 Videncenter administrerer et ambitiøst projekt, hvor U/NORD tilbyder et spændende forløb for 7. og 8. klasser i grundskolen, primært i Hillerød Kommune.

Projektet giver mulighed for at arbejde struktureret med kreativitet og innovation i undervisningen.

Forløbet kobler faglighed med den obligatoriske Uddannelses-, Erhvervs og Arbejdsmarkeds (UEA) undervisning gennem et samarbejde mellem grundskoler, virksomheder og ungdomsuddannelser.

Lærere og elever følger et forløb hvor de indenfor et tema skal gennemgå en kreativ proces, der fører frem til en idé.

Ideen udvikles, på én dag, til et koncept, et produkt, en model eller en prototype.

Dagens arbejde afsluttes med en messe hvor idéen præsenteres og hvor de enkelte hold konkurrerer indbyrdes.

Projekterne bedømmes og præmieres af en dommerkomite.

Temaet for Hillerød skaber innovation fastlægges af styregruppen for projektet med inddragelse af det lokale erhvervsliv.

Formålet

  • at øge interessen for at arbejde kreativt og innovativt
  • at se samspillet mellem teori og praksis
  • at deltage i gruppeprocesser hvor respekt og accept af andres ideer og synspunkter er grundlæggende
  • at øge kendskabet til både erhvervsliv og ungdomsuddannelser
  • at blive bedre til at omsætte tanker til konkrete tiltage og at fremføre disse
  • at blive bedre til at tackle projektopgaver
  • at opnå en viden om iværksætteri og drift af egen virksomhed

Økonomi
Det er gratis for skolerne at deltage, men skolerne skal selv afholde udgifter til lærertimer i forbindelse med deltagelsen.

Alle klasser skal ledsages af en lærer i forbindelse med campen.

Kontakt U/NORD for nærmere oplysning om tilmelding her: unord.dk