Nye DNA sekventeringsteknologier finder vej til lægeklinikker og muliggør øjeblikkelig diagnose af sygdomme. Men teknologien bliver også åben for private borgere. Er det godt, at alle kan kigge ind i egen og andres genetik?
Vores kroppe består af 30 trillioner celler, der hver indeholder 2 meter DNA. Dette DNA repræsenterer vores genom og er unikt for alle mennesker. Derudover bærer vi alle rundt på 39 trillioner bakterier, hvoraf nogle til tider gør os syge.
Nye brugervenlige sekventeringsteknologier vil gøre det muligt for alle at undersøge DNA fra mennesker, dyr, planter og bakterier. Med DNA-sekventering i eget hjem vil man kunne diagnosticere sig selv for arvelige sygdomme eller infektioner forårsaget af virus og bakterier.
Den nye tilgængelighed af DNA-sekventering åbner for muligheder, men også etiske dilemmaer. Dette foredrag handler om disse fascinerede nye teknologier, deres muligheder og hvordan de vil påvirke vores liv.
Vi vil undersøge spørgsmålene: Kan man ”stjæle” andres genom? Hvad er det første, du vil sekventere i hjemmet? Og hvorfor rejser Putin rundt med eget toilet?
Pris
Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig
Ved udeblivelse faktureres et no show fee på 150,- kr. ex moms.
Tilmelding
Tilmelding til Jette Salling js@c4.dk – senest den 18. april 2024.
Se invitationen her