XPENG er ny hovedpartner i Nordsjælland Håndbold

På billedet fra venstre: Jens Olsen, Managing Director, og Joachim Vishart Hummel-Gryholm, Head of Marketing, fra XPENG Danmark sammen med Rikke Lago, Salgs- og Partnerchef, og Hans Peter Dueholm, Direktør, fra Nordsjælland Håndbold.

Foto: XPENG Danmark

Pr. 29. oktober 2023 får Nordsjælland Håndbold ny hovedpartner i bilmærket XPENG, der er banebrydende inden for intelligent transport.

Nordsjælland Håndbold og XPENG har indgået en hovedpartneraftale, som sikrer ligaklubben en god og aktiv samarbejdspartner og giver XPENG et vindue til branding af deres innovative elbiler på det danske marked. Sammen har vi en fælles mission om at sætte nye standarder for partnerskaber i dansk håndbold. Og vi sigter efter at udrette ting, som ikke tidligere er set i håndboldligaerne herhjemme.

Det nye hovedsponsorat træder i kraft den 29. oktober og er et skridt i den videre udvikling, som Nordsjælland Håndbold ønsker for at stå endnu stærkere i Herreligaen. Kampen mod Aalborg Håndbold i Brøndby-hallen i dag bliver første gang, spillerne løber på banen med XPENGs logo på spillertrøjerne.

Et perfekt match

Den nye hovedpartneraftale er noget, der glæder direktør i Nordsjælland Håndbold, Hans Peter Dueholm:

”Hos Nordsjælland Håndbold er vi stolte over, at XPENG har valgt at blive hovedpartner i vores klub. Jeg ser den nye hovedpartneraftale som en stor anerkendelse af vores strategi om udvikling. Samtidig er aftalen også et ekstra rygstød til vores organisation og vores generelle økonomi. Vi er overbeviste om, at de oplevelser og den eksponering, aftalen indeholder, vil bringe stor værdig for både os og XPENG,” siger direktøren og tilføjer:

”Jeg vil også gerne give XPENG Danmark ekstra kredit for deres vilje til at ville det lokale i Nordsjælland. Vi glæder os meget til et godt samarbejde og ser frem til at spille hinanden gode og udnytte hinandens styrker.”

Hos XPENG, der har dansk hovedsæde i Hillerød, ser de også meget positivt på samarbejdet.

“Hos XPENG værdsætter vi tætte partnerskaber. Vi ønsker at bidrage til og integrere os med lokalsamfundet, og i NH har vi samtidig fundet en partner der, som os, ønsker at være de bedste til det, vi gør, og som brænder for at levere unikke oplevelser. Derfor er vi et perfekt match, og vi glæder os til sammen at køre guldet hjem,” udtaler Jens Olsen, direktør i XPENG Danmark.

 

Om XPENG

XPENG Motors er en førende teknologivirksomhed, der designer, udvikler, producerer og markedsfører intelligente elektriske køretøjer, der er toneangivende inden for skiftet til intelligent transport med prioritering af brugerne, da vi mener, at teknologi skal være intelligent, nyttig og personlig. Vi bestræber os på at gøre brugeroplevelser og glæden ved transport bedre i hverdagen. XPENG fokuserer kraftigt på intern forskning og udvikling samt intelligent fremstilling, hvor mere end 40 % af de ansatte arbejder med R&D. Selskabet producerer sine køretøjer på egne fabrikker. For at kunne levere den bedste kundeoplevelse udvikler XPENG selv sine full-stack Advanced Driver Assistance System (XPILOT) og sit intelligent in-car operativsystem (Xmart OS). Derudover udvikles alle drivlinjer og hele den elektroniske arkitektur også samme sted.

XPENG har hovedkontor i Guangzhou i Kina, og afdelinger i Beijing, Shanghai, Silicon Valley og San Diego. I 2021 etablerede XPENG sit europæiske hovedkvarter i Holland, og andre kontorer er succesfuldt blevet grundlagt i Tyskland, Norge, Sverige og Danmark.

I Danmark har XPENG hovedsæde i Hillerød, og derudover butikker i København og Fredericia. Hillerød er valgt som hovedsæde, da det er en by i vækst med stort fokus på kulturliv og omstilling til elbiler.

For mere information, besøg XPENG

Del denne nyhed via 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
Print