Den 4. september samler Studiestartløbet flere tusinde studerende fra 10 uddannelsessteder i Hillerød til en fælles start på studieåret.
Med udgangspunkt på Torvet går turen ad en 5 km lang rute gennem byen via Slotsgade, Frederiksborg Slot og Slotsparken og retur langs Slotssøen.
Studiestartløbet er en anderledes introduktion til Hillerød, hvor de studerende kommer ud i byen og får mulighed for at opleve deres studieby uden for undervisningslokalerne.
Arrangementet afholdes af C4 Foreningen og Hillerød ByForum i samarbejde med Hillerøds uddannelser og Hillerøds Riddere.
Dagens program:
| Tid | Program |
|---|---|
| 10.00 | Vi gør klar på Torvet – uddannelsesstederne ankommer og opstiller telte |
| Ca. 11.45 | De studerende ankommer på Torvet |
| 12.00 | Velkomst v/ Morten Stig Bork Jørgensen |
| 12.15 | Fælles opvarmning v/ Frederiksborg Gymnasium og HF |
| 12.30 | Studiestartløbet skydes i gang v/ viceborgmester Annette Rieva |
| 13.10 | Præmieoverrækkelse til de hurtigste løbere |
| Ca. 14.00 | Tak for i dag – dagen fortsætter med Kulturnatten frem til kl. 22.00 |