
Hvis man ønsker at opholde sig udendørs, er der mulighed for at besøge
Hillerød Golf Klub eller Helsinge GolfKlub.
Hillerød GolfKlubs smukke bane ligger et par km. syd for byen. Hillerød Golf Klubs bane er en blanding af åbent terræn og smalle fairways i skovterræn samt eng. Klubbens bane er på 18 huller. Yderligere information kan man få ved at klikke på banens info, hvor alle specifikationer forefindes. Desuden er der mulighed for at beregne banehandicap
Tlf. +45 4824 2626
Udflugstbåde M/F Frederiksborg sejler Danmarks smukkeste sømil på Slotssøen. Båden forbinder byens torv med Barokhaven og anløbsbroen tæt ved indgangen til Frederiksborg Slot. Færgen sejler 15. maj til 15. september, mandag til lørdag, kl. 11-17, søndag kl. 13 -17 samt i efterårsferien, uge 42.
Færgen sejler også i forbindelse med specialarrangementer - booking hos Turistbureauet.
Frederiksborg Amt udgiver kortet "Cykelruter i Nordsjælland". Kortet er i 1:100.000. De aftegnede cykelruter følger eksisterende stier, veje og skovveje. Ruterne er planlagt, så man kan følge rolige og smukke veje. På kortet er der også afmærket primitive lejrpladser. Kortet kan fås hos Turistbureauet. Cykelruterne er markeret med ruteskilte. Udover det store kort kan man gratis hente foldere på mindre ruter.
Ruterne går gennem smuk natur, byer, skov og strand.

Hillerød Svømmehal ligger ved siden af idrætshallerne. I svømmehallen er der børnebassin med en dybde på 90 cm et svømmebassin på 1,80 m og et springbassin med hhv. 1, 3 og 5- meter vippe.
Desuden er der én stor rutchebane og to mindre. Der er mulighed for at være både indendørs og udendørs (når vejret tillader det). Udendørs er der en stor græsplæne, hvor man kan slikke sol, og en plads med borde og bænke samt gas-grill.
Svømmehallen er ofte midtpunkt for børnefødselsdage.
Besøg svømmehallens hjemmeside...

Brogårdavej 4, meløse
3320 Skævinge
Tlf. +45 4821 0056
Birkedal Gårdbutik viser gerne gården og dyrene frem for besøgende. Alle grupper er velkomne til at indhente tilbud på besøg - med og uden aktivitet. Vi ser på dyr, laver opgaver, spinder og filter. Der er mulighed for at spise den medbragte mad i gårdhaven.
Man., ons., og fre. kl. 14-18. Lør. og søn. kl. 11-16
Besøg Birkedals hjemmeside...

Davidsvænge 11, 3480 Fredensborg
Tlf. +45 4848 2583
Falkonergården er en attraktion for både børn og voksne, som på tæt hold kan opleve fem forskellige rovfuglearter opdrættet i tusindårig falkonertradition. Der er også mulighed for at røre ved vandrefalken, som med et vingefang på 80 cm er stedets mindste. Opvisning med kyndig information om jagtteknik og fuglenes levevis tager ca. en time.

Sørupvej 1, 3480 Fredensborg
Tlf. +45 20834285
Et stenkast fra Hillerød ligger Gribskov med sine breder ned til Esrum Sø. Det er her muligt at leje kanoer og kajakker fra Sørup og på egen hånd udforske et af de smukke naturområder i Nordsjælland. Der afholdes kajakkurser hver uge igennem hele sommeren.
Du er altid velkommen til at kontakte turistbureauet for information og booking af ture, overnatning og rejser:
Christiansgade 1
DK-3400 Hillerød
Telefon: +45 48 24 26 26
Telefax: +45 48 24 02 62
E-mail: turistbureau@c4.dk
Åbningstider:
Mandag, tirsdag og onsdag 10.30 - 17.30
Torsdag og fredag 10.30 - 16.30
Lørdag og søndag lukket